Har du yderligere spørgsmål vedr. behandlinger m.m. kan du kontakte os på  51 51 57 76

HVAD ER PERMANENT MAKEUP ELLER MIKROPIGMENTERING?

I klinikken arbejder vi med mikropigmentering, som er det professionelle ord for permanent makeup (PMU). Behandlingerne udføres ved at deponere pigmenter i det ydre hudlag med en meget tynd nål. Der er mange forskellige årsager til at få udført disse behandlinger, men fælles plejer at være, at vores kunder ønsker at højne deres selvtillid ved at få f.eks. farvet læber eller kønnere øjenbryn.

Mange mennesker får udført behandlingen for at spare tid på makeup eller hvis de har allergi eller er overfølsomme overfor kosmetik, hvis de har et synshandikap, hvis de mangler hår ved øjenbryn eller vipper, eller hvis de er meget usikre på hænderne. Andre årsager kan være hvis de har en udefineret læbekant eller mangler pigment i læberne.

Uanset årsagen er mikropigmentering noget, som mange får og som rigtig mange kan få – for alle fortjener at være glade for deres udseende og have en personlig frihed.

VIGTIGE INFORMATIONER INDEN BEHANDLING FOR PERMANENT MAKEUP

Inden behandling for PMU, er der nogle procedurer, der er vigtige at følge, for at du får det bedste resultat. Afhængigt af behandlingstyper og helbred, skal du starte dine forberedelser en uge før. Har du tendens til forkølelsessår, og du skal have foretaget PMU på læberne, skal du tage en forebyggende kur en uge forinden, som du kan få hos lægen. Vi anbefaler desuden til alle kunder uanset behandling, at de i minimum tre dage inden behandling undgår blodfortyndende medicin, E-vitamin, fiskeolie samt andre olier, stærk mad og stærke antibiotika. 24 timer inden behandling bør du undgå alkohol, smertestillende (ud over Panodil) samt koffein. Disse påbud er med tanke på at undgå unødige komplikationer, så du kan opnå det flotteste resultat.

LIDELSER DER MULIGVIS KAN HAVE EN NEGATIV EFFEKT PÅ PERMANENT MAKEUP

  • Diabetes ved Eyeliner behandlinger
  • Læbekræft ved Lipliner behandlinger
  • Roaccutane inden for de sidste 6 måneder
  • Alopecia
  • Allergi overfor tandlæge-bedøvelse
  • Forkølelsessår på læben ved Lipliner behandlinger
  • Eksem/allergi
  • Gravid/ammende
  • Problemer med sår-heling
  • Forhøjet blodtryk
  • Blodfortyndende medicin
  • Øjenbetændelse
  • Kemoterapi
  • Aspirin inden for de sidste 24 timer
  • Alkohol indtagelse inden for de sidste 24 timer
  • Plastik kirurgi
  • Injektion med restylane/botox
  • Hormonforstyrrende medici
  • Menstruation

Risisci og forholdsregler

PMU er et håndværk på et levende lærred – nemlig din hud. Derfor er det ikke muligt at garantere for slutresultaterne. Du kan f.eks. risikere, at din hud vil afstøde noget af farven. Vær opmærksom på at der ALTID skal foretages minimum 2 behandlinger, førend din PMU behandling kan betragtes som værende færdig. I nogle tilfælde skal der foretages flere PMU behandlinger end normalt, før resultatet kan opnås.

I yderst sjældne tilfælde kan der forekomme en total afstødning af farve, hvilket betyder, at huden ikke vil lagre farven. Derfor er videre permanent makeup behandling ikke muligt. Der ydes ingen tilbagebetaling for de PMU behandlinger, der er foretaget, og dette må anses som værende en sjælden risiko.

For at give dig den bedste PMU behandling, vil du blive bedt om at udfylde et helbredsskema, hvorefter vi vil analysere din hud, så vi kan få indsigt i eventuelle risici. Vi vil så foretage en samlet vurdering, som vi vil snakke med dig om. Du har mulighed for at annullere permanent makeup behandlingen, hvis du ønsker.

Vælger du at få PMU behandlingen, vil vi finde frem til de rette farver, som vil passe bedst til din hud/hårtype, så du får det flotteste resultat.

Hos Este Beauty er det vigtigste mål, at du får en god PMU behandling og et flot slutresultat. Derfor har vi nogle faste procedurer, som vi følger.

Når du kommer ind på vores klinik på behandlingsdagen får du bedøvelsescreme på det område, som skal behandles. Denne creme gør, at PMU behandlingen vil foregå så godt som smertefrit. Bedøvelsen skal virke i 20-30 minutter, hvorefter vi begynder at tegne konturerne med en blyant, så du kan få en ide om, hvordan slutresultatet vil se ud. Vi vælger konturerne ud fra, hvad der vil passe bedst til din knoglestruktur og resten af dine ansigtstræk. Derudover er vi af den opfattelse, at det naturlige look er det kønneste, når det gælder PMU – der er f.eks. ikke to sæt øjenbryn, der er ens, og derfor findes der heller ikke en fast skabelon. Vi vælger formen baseret på dine ønsker kombineret med din unikke knoglestruktur.

Når du har godkendt konturerne, vælger vi sammen den perfekte farve til din PMU behandling baseret ud fra din teint og øvrige naturlige farver, og vi vil herefter gå i gang med selve PMU behandlingen.

Inden PMU behandlingen finder sted, er det vigtigt, du har læst og fulgt de forholdsregler og risici, der er noteret her på siden og som du får udleveret i klinikken.

Kontakt

tel 51 51 57 76

mail este_beauty@hotmail.com

Este Beauty ApS

Skelagervej 7, st. 20 (Skejbycenteret)

8200 Aarhus N

nav Find vej med Google Maps

Åbningstider

Man-Tirs-Ons-Fredag:

09:00 – 16:00

Torsdag:

11:00 – 18:00

Første lørdag i hver måned:

09:00 – 14:00

Søndag og helligdage:

Lukket